Køb af maleri

Mine malerier kan ikke købes direkte fra hjemmesiden, fordi jeg ønsker at tilbyde en mere personlig og tryg proces, hvor du som kunde har mulighed for at stille spørgsmål og være sikker i dit valg. Derfor foregår købet via direkte kontakt. Det betyder, at vi sammen finder den bedste løsning – hvad enten det handler om levering, afhentning, betaling eller noget helt fjerde.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

ArtbyFelineNor

Hvordan køber jeg et maleri?

1. Find det maleri, du er interesseret i

Du kan gå på opdagelse i galleriet her på hjemmesiden og finde det maleri, der fanger dig – enten på grund af farver, størrelse eller stemning. Hvert værk er unikt, og jeg opdaterer løbende med nye malerier i forskellige størrelser og farvekombinationer. Hvis du har brug for hjælp til at vælge, er du altid velkommen til at kontakte mig.

2. Kontakt mig

Når du har fundet et maleri, du kan lide, kan du kontakte mig på følgende måder:

Når du kontakter mig, svarer jeg som regel inden for 24 timer. Har du spørgsmål til et specifikt værk, må du meget gerne sende et screenshot eller skrive titlen, så jeg bedre kan hjælpe dig.

3. Hvad vil du gerne?

Her er nogle af de typiske henvendelser jeg modtager:

  • Ønsker du at købe et maleri? Vi aftaler nemt og hurtigt detaljerne omkring betaling, levering eller afhentning i Horsens.
  • Vil du se maleriet fysisk først? Det forstår jeg godt! Vi kan sagtens lave en aftale om fremvisning – enten fysisk eller via flere billeder og video.
  • Er du interesseret i en specialbestilling? Du kan få lavet et maleri i lige den størrelse og farvekombination, der passer perfekt til dit hjem eller kontor. Fortæl mig dine ønsker, så tager vi den derfra.

Jeg glæder mig til at høre fra dig og hjælpe dig med at finde det helt rigtige kunstværk!